Influencer marketing bureauer er mellemmanden i processen omkring influencer marketing. For mange brands er processen med at finde influencere, kontakte dem og udvælge de mest passende og derefter lave kampagner sammen med dem alt for tidskrævende. De vil hellere betale et specialiseret bureau indenfor influencer marketing for at gøre arbejdet for sig. Mange bureauer til influencer marketing er full-service, hvilket betyder, at de kan hjælpe brands igennem alle stadier af processen omkring influencer marketing, hjælpe med at lave indhold og at analysere og rapportere om kampagnens succes.
Bureauer har været en del af området omkring markedsføring og annoncering i mange år. Dorothy Sayers lod en af sine berømte mordgåder med Sir Peter Wimsey, som hun skrev for 80 år siden, foregå i et reklamebureau. Derfor bør det ikke komme som nogen overraskelse, at bureauerne har fået øje på den stadigt større popularitet af influencer marketing, og mange traditionelle bureauer udvider deres tjenesteydelser til også at omfatte denne del.
Det vil være umuligt at tage alle bureauer med i denne artikel. Mange af de største navne blandt bureauerne medtager influencer marketing i deres kundekampagner, men gør ikke specielt meget ud af at avertere med det. I fremtiden vil vi udvide denne liste til at medtage så mange Influencer Marketing Bureauer, der tager sig af influencer marketing, som muligt.
Førende Influencer Marketing Bureauer i 2024:
1. Splay One
Splay One beskriver sig selv som det førende entertainment bureau i Norden, og med kontakterne indenfor underholdning er det kun logisk, at Splay One også påtager sig rollen som influencer marketing bureau. De samarbejder med 550 influencere fra Danmark, Sverige, Finland og Norge. Blandt de danske navne kan nævnes Naja Münster, Simone Wulff, Jasmin Lind, Guldborg og Sophia Brown.
Splay One trækker på deres erfaringer fra sociale medier og underholdningsindustrien, så de kan tilbyde præstationsbaseret, strategisk og kreativt indhold til brands, der gerne vil gå skridtet videre end bare at annoncere.
Bureauet tilbyder indhold på influencernes egne kanaler, hvilket i mange brugeres øjne giver langt større troværdighed og for brandet dermed også en større effekt. Splay One hjælper med planlægning af kampagnen og finder de influencere, der bedst matcher både produkt og målgruppe. De administrerer hele kampagnen, fra oprettelsen af det kreative koncept over distribution af indholdet med løbende tilpasning og til sidst evaluering.
Splay One kan desuden tilbyde at overtage kundens egne sociale profiler og at styrke brandet gennem originalt indhold i kortere eller længere perioder.
2. Social Zoo
Social Zoo er et marketing bureau med speciale i mode, og de arbejder ikke kun med danske, men også med internationale brands som f. eks. Gucci, Prada, Jimmy Choo og H&M. De er et kreativt bureau, der udvikler og implementerer digitale strategier og kampagner gennem processer, der bruger influencere og sociale medier til at skabe national og international bevidsthed om brands. Deres tre “bagmænd”, som faktisk er kvinder, har baggrunde i henholdsvis TV produktion, influencer- og modeverdenen indefra og markedsføring.
Deres services beskriver de som konsulentbistand og tager kunden gennem de relevante processer af influencer marketing. De arbejder med tre hovedområder:
- Strategi og kreativ udvikling. Her udvikles og implementeres de digitale strategier, og både influencere og sociale medier inddrages. Der fokuseres blandt andet på at komme indenfor på nye markeder og på den måde udvide målgruppen.
- Kampagneudvikling og administration. Den digitale kampagne udvikles og afvikles, altså administreres fra ide til udførelse. Social Zoo udvikler det kreative indhold på og til de sociale kanaler. Det er fokus på at kunne forudsige trends med henblik på at sætte kunden i en position som first-mover
- Global indflydelse. Med base i København rækker bureauet ud mod hele verden og opbygger kampagner med international rækkevidde. De har kontakt ikke kun med danske men også med internationale influencere.
Som supplement til kampagner på digitale kanaler tilbyder Sozial Zoo også at skabe og gennemføre events, der kan være med til at styrke opmærksomheden omkring et brand.
3. buzzanova
buzzanova er et influencer marketing bureau, som især fremhæver ærlighed og troværdighed i influencernes kommunikation som en af de parametre, der kan bevirke, om en kampagne er vellykket eller ej. Blandt kunderne kan nævnes Coolshop, Aarstiderne, Dyrup og Corona (nej! Ikke virus, men øllen!).
I samarbejde med deres influencere tilbyder markedsføringsbureauet Native Ads, som skal fremme autenciteten i den måde, kampagnen ses af målgruppen. buzzanova mener, at en influencers indflydelse i forhold til en influencer kampagne ikke kun skal måles på antal følgere, men i lige så høj grad på, hvordan vedkommendes publikum og engagementsrate passer til en given kampagne, og at det i sidste ende er publikums subjektive opfattelse af influenceren, der skaber mulighederne for, at en influencer marketing kampagne kan opnå de mål, der er sat.
Ønsker man at blive hjulpet mest muligt, kan bureauet administrere ens sociale kanaler og planlægge og skabe det indhold, der skal anvendes i kampagnen. Der kan aftales et fast månedligt beløb, så man ved, hvad man går ind til.
4. CUBE
Cube er et influencer marketing bureau, som både har hjemme i Stockholm og København, og foruden det skandinaviske islæt, så har de også et internationalt udsyn. De forsøger at placere sig som bindeleddet mellem de mest indflydelsesrige mennesker på sociale medier og verdens største brands. De udvikler PR, branding og strategier for ydelse og marketing i det digitale landskab. Foruden deciderede markedsføringskampagner med influencere på sociale medier, arbejder CUBE også med konceptudvikling, anbefalinger, PR og events.
De samarbejder med 75 førende nordiske influencere indenfor en bred vifte af emner, for eksempel mode, livsstil, underholdning, familie, skønhed, kunstnere, e-sport og gaming og indretning. Deres kampagner kan spredes over stort set alle sociale kanaler, og de kan bl. a. dække Facebook, YouTube, Instagram, blogs, Twitch, Snapchat, TikTok og podcasts.
5. Represented by Bloggers Delight
Bloggers Delight er Danmarks største og muligvis også bedst kendte base af influencere indenfor blogs – og Represented er indgangen, man bruger, hvis man som firma gerne vil samarbejde med et af de mange talenter på Bloggers Delight. Bureauet er grundlagt i 2011, så de har været med fra det, man i denne branche godt kan kalde den spæde start. Det er et full-service bureau, så ikke alene kan de skabe og administrere kontakten med influencerne, men de kan også sørge for alle de andre elementer i en kampagne, som produktion af indhold, videoproduktion, events, bannerannoncering, fotos, og annoncering på de væsentligste sociale medier, herunder Facebook, Instagram og YouTube,
Hos Represented kan man møde influencere af enhver afskygning og størrelse i forhold til antal følgere, så der kan findes mikro-influencere, makro-influencere og mega-influencere. Processen omfatter koncept- og idéudvikling, udvælgelse, dataindblik og afrapportering. Represented står bag flere end 4.000 kampagner indenfor Influencer Marketing og anses derfor for at være et af de førende bureauer i Norden.
6. YoHype
YoHype er et influencer Marketing Bureau, der ser som sin vigtigste opgave at finde bloggere, Instagrammere og YouTubere, der passer til ens brand. De anbefaler, at man tilrettelægger sin kampagne på flere platforme for på den måde at nå langt flere potentielle kunder.
YoHype stiller sig til rådighed som en platform, hvor influencere og brands kan møde hinanden. Influencere kan selv tilmelde sig på platformen og beskrive, hvad de kan bidrage med, når et brand ønsker synlighed. Influencere kan på platformen desuden beregne et overslag over den potentielle indtjening.
På tilsvarende måde kan brands oprette en profil og beskrive den kampagne, de ønsker at gennemføre, og på baggrund af ønsket rækkevidde, medie og interesser kan influencere derefter byde ind med konkrete forslag til, hvordan de passer til projektet. Brandet kan også vælge at invitere specifikke influencere til at indgå i samarbejdet.
YoHype er et influencer marketing bureau, hvis vision er at placere sig præcist der, hvor influencere og brands kan mødes på en måde, der tilgodeser og respekterer begge parter. Fra influencerens synspunkt er det vigtigt, at der kun tilbydes betalte projekter og kun med brands, der er seriøse. Fra brandets synsvinkel er det vigtigt, at man kun betaler til de influencere, man selv håndplukker og kun for de ydelser, man faktisk gør brug af uden for eksempel et fast månedligt gebyr for overhovedet at være tilstede på platformen. YoHype beregner sig et gebyr på 15% fra brands og 10% fra influencere.
7. Social Works
Social Works er et influencer marketing bureau med kontor i København, men med en international målgruppe, og kunderne tæller velkendte brands som for eksempel Apple, Dior, Huawei, L’Oreal, Ole Henriksen, Puma og Unicef.
Brands kan vælge ad hoc kampagner eller at indgå et større samarbejde med Social Works og lade dem administrere data, sociale medier (herunder at producere og offentliggøre indhold) og PR. Ad Hoc kampagner kan være en influencer kampagne på sociale medier, men der kan også inkluderes events, lige fra intime middage til større modeshows. Endelig kan et brand bestille en workshop og få større indsigt i egne data og hjælp til for eksempel at re-brande sig eller at relancere produkter på en ny måde.
Som influencer marketing bureau samarbejder Social Works med danske og internationale influencere, der har følgere fra omkring 40.000 og op til 13 millioner. og den samlede sociale rækkevidde overstiger 400 millioner følgere.
8. Make Influence
Make Influence hævder faktisk, at de ikke er et influencer marketing bureau. Men alligevel er de relevante på listen her, for de er jo trods alt en måde, hvorpå brands kan tilrette influencer marketing kampagner. De fungerer som en platform, hvor brands og influencere kan mødes, og kampagner her vil altid være baseret på kommission fra salg. Når et brand tilrettelægger en kampagne i samarbejde med Make Influence, så oprettes der affiliate links, og det er selvfølgelig i både influencerens og brandets fælles interesse, at kampagnen fører til salg, så begge parter kan tjene på samarbejdet.
Influencere kan tilmelde sig platformen, og hvis de anses for at være relevante, vil de indgå i en database med alle væsentlige informationer om målgruppe, antal følgere osv. Når begge parter mødes på denne platform, har de bl. a. al kommunikation samlet på ét sted, og Make Influence monitorerer, at svartider er fornuftige, at aftaler overholdes og at processen forløber tilfredsstillende for begge parter.
Resultater og aflønning går hånd i hånd. I og med, at al honorering baserer sig på konkret salg, risikerer et firma ikke at betale for noget, de ikke får. For er der ingen resultater, vil der heller ikke skulle betales et honorar til influenceren. Det får naturligvis begge parter til at gøre det bedst mulige arbejde for, at en kampagne også bliver en succes.
Da Make Influence er en formidlingsplatform og ikke et influencer marketing bureau, henvender de sig ikke til alle – vil man gerne hjælpes i alle dele af processen og have et bureau til at administrere sin influencer kampagne på sociale medier for sig, er de næppe det rigtige valg. Men har man selv styr på processerne og ønsker man så enkel en arbejdsgang som muligt med fornuftig ROI, så er det nok værd at tage en snak med Make Influence.
9. OnlineMarketingBureauet.dk
OnlineMarketingBureauet.dk er et full-service markedsføringsbureau, som også tilbyder i influencer marketing. Man kan med andre ord få dem til at overtage alle dele af ens markedsføring, lige fra oprettelse af hjemmeside, søgemaskineoptimering, webanalyse og online annoncering til sociale medier, chatbots og influencer marketing.
Ønsker man at samarbejde med OnlineMarketingBureauet.dk om en influencer kampagne, foregår det typisk således:
- Find influencers. Først finder de de personer, der kan være relevante og som er interesserede i at dele det indhold, kampagnen drejer sig om
- Etabler relation. Dernæst vil de involvere sig med influencerne direkte på de sociale medier
- Produktion af indhold. Med udgangspunkt i det indhold, influenceren i forvejen deler, vil der blive lavet indhold i samme stil, men tilpasset kampagnen
- De udgiver indholdet i samarbejde med influencerne.
10. inmix
inmix lægger især vægt på at være et bureau for influencer marketing i samarbejde med mikro-influencere, og i betingelserne for at tilmelde sig som mulig influencer skriver de direkte, at man som udgangspunkt bør have 10-20.000 følgere på sociale medier, selvom man også er velkommen til at henvende sig, hvis man har flere eller måske ligefrem færre.
De arbejder ikke ud fra fastsatte skabeloner, men udarbejder hver enkelt kampagne i samarbejde med kunden.
De har med tiden udarbejdet en stor database med både danske og internationale influencere, og i udvælgelsen lægger de stor vægt på troværdighed. Under eksekveringen af kampagnen står de for kommunikation og monitorering og holder kunden løbende orienteret.
I et oplæg vil de i forhold til både brand og influencer lægge stor vægt på valgfrihed. Ingen af parterne vil blive forsøgt presset til et samarbejde, de ikke tror på eller kan se meningen med. De væsentligste parametre ved udvælgelsen af influencere til en kampagne er
- Kønsfordeling fot influencerens følgere, så det matcher målgruppen
- Alder blandt følgerne
- Lokation – af og til kan det være relevant at sigte bredt, andre gange ret lokalt
- Interesser blandt følgerne
I hele processen vil inmix være dem, der sørger for, at forholdet mellem de involverede er godt, positivt og tillidsfuldt, så det kommer alle parter til gode.
inmix lægger i øvrigt vægt på, at kunden efterfølgende har ret til at bruge det indhold, der er produceret i forbindelse med en kampagne.
11. BASH Agency
Bash Agency er et dansk management og influencer marketing bureau, der repræsenterer en række danske influencere. Influencerne er især synlige på sociale mediekanaler som Instagram, Insta Stories, YouTube og TikTok. BASH Agency er stiftet af Kathrine Schlechter, der har flere års erfaring som journalist og tilrettelægger fra tv-branchen.
Bash hjælper med ide, strategisk planlægning, koncept og aktivering af influencerkampagner, der alle tilrettelægges individuelt i samarbejde med kunden.
12. AA Agency
AA Agency er et forholdsvis lille influencer marketing bureau, men de samarbejder med en gruppe interessante makro-influencere, der især er synlige på Instagram og YouTube. Foruden sine eksklusive influencere kan AA Agency også inddrage eksterne influencere for at dække så bredt som muligt. En influencer kampagne gennem AA Agency starter med en afdækning af, hvilken historie brandet gerne vil fortælle, der lægges en strategi og findes de mest passende influencere, før kampagnen eksekveres på flere platforme, og til sidst følges op med rapportering, hvor tredjeparten Woomio indsamler og analyserer relevante data.