Influencer marketing bureauer er mellemmanden i processen omkring influencer marketing. For mange brands er processen med at finde influencere, kontakte dem og udvælge de mest passende og derefter lave kampagner sammen med dem alt for tidskrævende. De vil hellere betale et specialiseret bureau indenfor influencer marketing for at gøre arbejdet for sig. Mange bureauer til influencer marketing er full-service, hvilket betyder, at de kan hjælpe brands igennem alle stadier af processen omkring influencer marketing, hjælpe med at lave indhold og at analysere og rapportere om kampagnens succes.
Bureauer har været en del af området omkring markedsføring og annoncering i mange år. Dorothy Sayers lod en af sine berømte mordgåder med Sir Peter Wimsey, som hun skrev for 80 år siden, foregå i et reklamebureau. Derfor bør det ikke komme som nogen overraskelse, at bureauerne har fået øje på den stadigt større popularitet af influencer marketing, og mange traditionelle bureauer udvider deres tjenesteydelser til også at omfatte denne del.
Det vil være umuligt at tage alle bureauer med i denne artikel. Mange af de største navne blandt bureauerne medtager influencer marketing i deres kundekampagner, men gør ikke specielt meget ud af at avertere med det. I fremtiden vil vi udvide denne liste til at medtage så mange Influencer Marketing Bureauer, der tager sig af influencer marketing, som muligt.
Førende Influencer Marketing Bureauer i 2024:
1. Splay One

Splay One beskriver sig selv som det førende entertainment bureau i Norden, og med kontakterne indenfor underholdning er det kun logisk, at Splay One også påtager sig rollen som influencer marketing bureau. De samarbejder med 550 influencere fra Danmark, Sverige, Finland og Norge. Blandt de danske navne kan nævnes Naja Münster, Simone Wulff, Jasmin Lind, Guldborg og Sophia Brown.
Splay One trækker på deres erfaringer fra sociale medier og underholdningsindustrien, så de kan tilbyde præstationsbaseret, strategisk og kreativt indhold til brands, der gerne vil gå skridtet videre end bare at annoncere.
Read More2. Social Zoo

Social Zoo er et marketing bureau med speciale i mode, og de arbejder ikke kun med danske, men også med internationale brands som f. eks. Gucci, Prada, Jimmy Choo og H&M. De er et kreativt bureau, der udvikler og implementerer digitale strategier og kampagner gennem processer, der bruger influencere og sociale medier til at skabe national og international bevidsthed om brands. Deres tre “bagmænd”, som faktisk er kvinder, har baggrunde i henholdsvis TV produktion, influencer- og modeverdenen indefra og markedsføring.
Deres services beskriver de som konsulentbistand og tager kunden gennem de relevante processer af influencer marketing. De arbejder med tre hovedområder:
Read More3. buzzanova

buzzanova er et influencer marketing bureau, som især fremhæver ærlighed og troværdighed i influencernes kommunikation som en af de parametre, der kan bevirke, om en kampagne er vellykket eller ej. Blandt kunderne kan nævnes Coolshop, Aarstiderne, Dyrup og Corona (nej! Ikke virus, men øllen!).
Read More4. CUBE

Cube er et influencer marketing bureau, som både har hjemme i Stockholm og København, og foruden det skandinaviske islæt, så har de også et internationalt udsyn. De forsøger at placere sig som bindeleddet mellem de mest indflydelsesrige mennesker på sociale medier og verdens største brands. De udvikler PR, branding og strategier for ydelse og marketing i det digitale landskab. Foruden deciderede markedsføringskampagner med influencere på sociale medier, arbejder CUBE også med konceptudvikling, anbefalinger, PR og events.
Read More5. Represented by Bloggers Delight

Bloggers Delight er Danmarks største og muligvis også bedst kendte base af influencere indenfor blogs – og Represented er indgangen, man bruger, hvis man som firma gerne vil samarbejde med et af de mange talenter på Bloggers Delight. Bureauet er grundlagt i 2011, så de har været med fra det, man i denne branche godt kan kalde den spæde start. Det er et full-service bureau, så ikke alene kan de skabe og administrere kontakten med influencerne, men de kan også sørge for alle de andre elementer i en kampagne, som produktion af indhold, videoproduktion, events, bannerannoncering, fotos, og annoncering på de væsentligste sociale medier, herunder Facebook, Instagram og YouTube,
Read More6. YoHype

YoHype er et influencer Marketing Bureau, der ser som sin vigtigste opgave at finde bloggere, Instagrammere og YouTubere, der passer til ens brand. De anbefaler, at man tilrettelægger sin kampagne på flere platforme for på den måde at nå langt flere potentielle kunder.
YoHype stiller sig til rådighed som en platform, hvor influencere og brands kan møde hinanden. Influencere kan selv tilmelde sig på platformen og beskrive, hvad de kan bidrage med, når et brand ønsker synlighed. Influencere kan på platformen desuden beregne et overslag over den potentielle indtjening.
Read More7. Social Works

Social Works er et influencer marketing bureau med kontor i København, men med en international målgruppe, og kunderne tæller velkendte brands som for eksempel Apple, Dior, Huawei, L’Oreal, Ole Henriksen, Puma og Unicef.
Brands kan vælge ad hoc kampagner eller at indgå et større samarbejde med Social Works og lade dem administrere data, sociale medier (herunder at producere og offentliggøre indhold) og PR. Ad Hoc kampagner kan være en influencer kampagne på sociale medier, men der kan også inkluderes events, lige fra intime middage til større modeshows. Endelig kan et brand bestille en workshop og få større indsigt i egne data og hjælp til for eksempel at re-brande sig eller at relancere produkter på en ny måde.
Read More8. Make Influence

Make Influence hævder faktisk, at de ikke er et influencer marketing bureau. Men alligevel er de relevante på listen her, for de er jo trods alt en måde, hvorpå brands kan tilrette influencer marketing kampagner. De fungerer som en platform, hvor brands og influencere kan mødes, og kampagner her vil altid være baseret på kommission fra salg. Når et brand tilrettelægger en kampagne i samarbejde med Make Influence, så oprettes der affiliate links, og det er selvfølgelig i både influencerens og brandets fælles interesse, at kampagnen fører til salg, så begge parter kan tjene på samarbejdet.
Read More9. OnlineMarketingBureauet.dk

OnlineMarketingBureauet.dk er et full-service markedsføringsbureau, som også tilbyder i influencer marketing. Man kan med andre ord få dem til at overtage alle dele af ens markedsføring, lige fra oprettelse af hjemmeside, søgemaskineoptimering, webanalyse og online annoncering til sociale medier, chatbots og influencer marketing.
Ønsker man at samarbejde med OnlineMarketingBureauet.dk om en influencer kampagne, foregår det typisk således:
Read More10. inmix

inmix lægger især vægt på at være et bureau for influencer marketing i samarbejde med mikro-influencere, og i betingelserne for at tilmelde sig som mulig influencer skriver de direkte, at man som udgangspunkt bør have 10-20.000 følgere på sociale medier, selvom man også er velkommen til at henvende sig, hvis man har flere eller måske ligefrem færre.
De arbejder ikke ud fra fastsatte skabeloner, men udarbejder hver enkelt kampagne i samarbejde med kunden.
De har med tiden udarbejdet en stor database med både danske og internationale influencere, og i udvælgelsen lægger de stor vægt på troværdighed. Under eksekveringen af kampagnen står de for kommunikation og monitorering og holder kunden løbende orienteret.
Read More11. BASH Agency

Bash Agency er et dansk management og influencer marketing bureau, der repræsenterer en række danske influencere. Influencerne er især synlige på sociale mediekanaler som Instagram, Insta Stories, YouTube og TikTok. BASH Agency er stiftet af Kathrine Schlechter, der har flere års erfaring som journalist og tilrettelægger fra tv-branchen.
Bash hjælper med ide, strategisk planlægning, koncept og aktivering af influencerkampagner, der alle tilrettelægges individuelt i samarbejde med kunden.
12. AA Agency

AA Agency er et forholdsvis lille influencer marketing bureau, men de samarbejder med en gruppe interessante makro-influencere, der især er synlige på Instagram og YouTube. Foruden sine eksklusive influencere kan AA Agency også inddrage eksterne influencere for at dække så bredt som muligt. En influencer kampagne gennem AA Agency starter med en afdækning af, hvilken historie brandet gerne vil fortælle, der lægges en strategi og findes de mest passende influencere, før kampagnen eksekveres på flere platforme, og til sidst følges op med rapportering, hvor tredjeparten Woomio indsamler og analyserer relevante data.